Næse for design og kommunikation til nettet
Sådan kaldes javascripts i WordPress
Da version 1 af stylesheets og templates til Horsens kommunes biblioteker i sin tid blev kodet op, havde jeg hentet javascript-biblioteket jQuery + diverse plugins, placeret dem i wp-theme mappen og kaldt dem manuelt i theme’ets header.php script. Det var før jeg fandt ud af, at jQuery + plugins faktisk er inkluderet i WordPress og kan kaldes med indbyggede funktioner.
Den “rigtige” måde at kalde javascripts på i WordPress er med fuktionen wp_enqueue_script. Med denne funktion kan man kalde en række indbyggede javascript biblioteker, heriblandt jQuery, Scriptaculous og Prototype. For at kalde jQuery, skriver man således følgende i header.php:
<?php wp_enqueue_script('jquery'); ?>
Har man samtidig brug for diverse jQuery afhængige plugins, f.eks. Thickbox eller jQuery UI, kan man nøjes med at kalde disse, da jQuery så kaldes automatisk. I så fald kan man nøjes med følgende:
<?php wp_enqueue_script('thickbox'); ?>
<?php wp_enqueue_script('jquery-ui-core'); ?>
Har man brug for javascripts, der ikke er indbygget i WordPress, kan disse også kaldes med wp_enqueue_script. Hent koden, f.eks. jQuery Cycle, og placér den i en dertil indrettet mappe i dit theme. Kald det dernæst på følgende måde:
<?php wp_enqueue_script('jquery.cycle.all.pack','/wp-content/themes/dit-theme-navn/din-javascript-mappe/jquery.cycle.all.pack.js',array('jquery')); ?>
| Print article | This entry was posted by Morten Brunbjerg Bech on 30. november 2009 at 9:50, and is filed under Tutorials, Webudvikling, Wordpress. Follow any responses to this post through RSS 2.0. Du kan efterlade en kommentar eller lave en trackback fra din egen side. |